
Digegaarden er den perfekte base for dig, der drømmer om at udforske Fanøs fantastiske natur og nyde øens kulinariske oplevelser.
Med udsigt over Vadehavet og engene mod øst, kan I som de eneste gæster nyde lejligheden med eget bad, mini-køkken og separat indgang.
Fra den lille terrasse i forbindelse med indgangen mod vest, kan I nyde solnedgangen mens dagens oplevelser fordøjes.
Alle lejemål er inkl. opredning, håndklæder, klude, slutrengøring, el og vand.
Der er udvalg af kaffe og te samt basale krydderier i lejlighedens køkken samt udstyr til madlavning.
Der kan tilkøbes morgenmad efter aftale. Denne er i videst mulige omfang økologisk, af lokale råvarer og består som udgangspunkt af 2 slags hjemmebagt brød med pålæg og tilbehør f.eks. i form af skyr, friske andeæg, frisk frugt m.m.
Morgenmaden kan indtages i lejligheden, terrassen eller udendørs, og man sørger selv for borddækning og afrydning. Morgenmaden skal som udgangspunkt bestilles ved lejemålets indgåelse.
Gratis wifi og højtaler, man kan tilslutte via Bluetooth samt et lille udvalg af bøger omhandlende Fanø (kunst, natur, historie)
Mulighed for at benytte grillplads.
Fælles parkeringsplads.